Med nål og tråd holder museets frivillige brodøser liv i historien om Johannes og Alhed Larsens kunstnerhjem på Møllebakken. Hver tirsdag og onsdag mødes de for at genskabe Villaens originale tekstiler.
Ny pude til Villaen
En af museets trofaste brodøser, Didde Skov Sørensen, har netop lagt sidste sting i en detaljeret reproduktion af en af Villaens originale puder. Med tålmodigt håndarbejde et par timer hver uge har projektet taget to år at fuldføre – og nu pryder den færdige pude på sin plads i Villaen. Arbejdsmetoden er minutiøs: ved at forstørre et foto af den oprindelige pude kan hun tælle hvert enkelt sting og dermed genskabe mønsteret nøjagtigt, som det så ud i Johannes og Alheds tid. Didde har været en del af museets brodøseteam siden 2017. Inden da var hun blandt de 16 brodøser, der stod bag det imponerende 7 meter lange Ladbytapet på Vikingemuseet i Ladby, som også er en del af Østfyns Museer – et projekt, der krævede stor håndværksmæssig kunnen. Læs mere om Ladbytapetet her.
Et kreativt fællesskab
Når brodøserne mødes, handler det ikke kun om at bevare kulturarv, men også om fællesskab og hygge.
“Det er hyggeligt, når vi mødes med de forskellige,” fortæller brodøserne Didde med et smil.
Gruppen lægger vægt på at rotere mellem holdene, så alle får lov at arbejde sammen med alle. Det styrker både fællesskabet og glæden ved arbejdet. Med deres dygtighed og blik for detaljer er brodøserne en uundværlig del af museets arbejde. De er – ganske enkelt – sande kulturarvsheltinder. Selv kalder brodøsen, Birthe Christensen, det dog med et glimt i øjet lidt “at pudse glorien”, for de gør bare det, de synes er hyggeligt. Men når de taler med museets gæster, bliver det tydeligt, hvor meget deres indsats faktisk betyder – for rigtig mange besøgende udtrykker nemlig en stor beundring for deres smukke arbejde.
Nye projekter og nysgerrighed
Lige nu arbejder brodøserne på et nyt vægtæppe til Vikingemuseet i Ladby, inspireret af lokale detektorfund – især små brocher, hvis motiver de overfører til stof i formatet 40 x 40 cm. Men de lader sig ikke begrænse af traditionerne. Da de begyndte på Johannes Larsen Museet, gennemgik de Villaen for at finde tekstiler, der trængte til fornyelse efter mange års brug. Det blev starten på en lang række projekter, hvor de nu er tæt på målet. Under arbejdet har Didde også opdaget en særlig dug fra villaen, udført i engelsk broderi – en teknik, hun siden har kastet sig over for at lære og måske en dag genskabe.
Håndarbejdets opblomstring
Glæden ved håndarbejdet oplever i disse år en sand opblomstring. Mange søger væk fra skærme og elektronik og finder ro i de langsomme processer med nål og tråd. Birthe og Didde beskriver arbejdet som både afslappende og meditativt – og peger på, at magien ligger i selve processen, ikke nødvendigvis i det færdige resultat. Tendensen ses også på sociale medier, hvor flere og flere brugere deler deres oplevelser med håndarbejdets proces som terapeutisk og helende. Håndarbejdet bliver dermed hyldet som balsam for sjælen – og som et frirum, hvor tankerne kan finde ro, og hænderne får lov at skabe.
Kom og mød brodøserne
Vil du se brodøsernes aktuelle arbejde – eller blot have en hyggelig snak – så kig forbi museet. De sidder i Samlingen og broderer hver tirsdag kl. 10–12 og hver onsdag kl. 11–13.
