Christine Swane, f. Larsen (1876-1960)

Christine Larsen er født i Kerteminde og søster til fuglemaleren Johannes Larsen. Hendes talent blev bemærket af kunstmaleren Viggo Johansen, der i 1896 var på sommerophold hos familien Larsens i Kerteminde. Viggo Johansen var leder af ”Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder” – malende damer var nemlig ikke velkomne på hverken Kunstakademiet eller på Zahrtmanns skole – og han opmuntrede Christine Larsen til at søge optagelse på Kunstskolen for Kvinder.

At gå sin egen vej
Hun flyttede derfor til Svanninge for at modtage tegneundervisning af Fritz Syberg, både privat og på Teknisk Skole i Faaborg, hvorefter hun blev optaget på Kunstskolen for kvinder og flyttede til København.

Kunstskolen blev imidlertid en skuffelse, hvorimod den undervisning, Christine Larsen ved siden af fik af maleren J. F. Willumsen, viste hende andre muligheder, hun derefter valgte at forfølge.

Trods den familiemæssige tilknytning og sine tætte venskaber med fynbomalernes kreds, gik Christine Larsen konsekvent sine egne veje.

Inspireret af kubismen
Ud over maleri – både olie og akvarel – arbejdede Christine Larsen bl.a. med tekstil/broderi, mosaik og keramik. Hun trak sig væk fra fynboernes naturalistiske maleri og blev inspireret af kubismen, bl.a. gennem den svenske maler Karl Isaksson og Sigurd Swane (1879-1973), som hun giftede sig med i 1910. Ægteskabet var turbulent, men parret fik sammen sønnen Lars (1913-2002), der valgte kunstmalervejen som forældrene. Parret blev skilt i 1920.

Trioen Karl Isaksson, Christine og Sigurd Swane var stærkt inspireret af den nye, franske kunst, og Christine Swanes kunst koncentrerede sig om en udforskning af flader og farver. Den foretrukne palet var præget af grøn i alle nuancer, sammen med blå og gul i en transparent og kølig stil.

Farver, lys og materialer
I 1935 slog Christine Swane sig ned i Birkerød, hvor hun flyttede ind i en nybygget funkisvilla – en skarp kontrast til fynbomalernes hang til bondegårde og naturidyl. Siden skilsmissen i 1920 havde Christine Swane boet sammen med sin ugifte søster Rie, der holdt hus for hende, og dette makkerskab fortsatte til Ries død i 1954. Derefter boede Christine Swane frem til sin død sammen med sin søn Lars Swane i et kunstnerisk fællesskab i Farum.

Hele livet igennem arbejdede Christine Swane seriøst og målrettet med sin kunst i stadig udvikling og undersøgelse af farver, lys og materialer.

I 1936 blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Livet igennem modtog Christine Swane en række priser, bl.a. Eckerbergs Medaille i 1943 og Tagea Brandts Rejselegat i 1938, ligesom hun foretog en lang række studierejser i ind- og udland.