Christine Swane

f. Larsen (1876-1960)

Granskov. 1959. Olie på lærred. 65 x 75 cm. Johannes Larsen Museet. Foto: Jens Frederiksen

Christine Larsen blev født i Kerteminde og var søster til fuglemaleren Johannes Larsen. Hendes kunstneriske talent blev tidligt bemærket af kunstmaleren Viggo Johansen, der i 1896 var på sommerophold hos familien Larsen i Kerteminde. Viggo Johansen var leder af Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder – malende kvinder var nemlig ikke velkomne på hverken Kunstakademiet eller på Zahrtmanns skole – og han opmuntrede Christine Larsen til at søge optagelse på Kunstskolen for Kvinder og dermed påbegynde en professionel kunstnerisk uddannelse.

At gå sin egen vej

Christine Larsen flyttede derfor til Svanninge for at modtage tegneundervisning af Fritz Syberg, både privat og på Teknisk Skole i Faaborg. Herefter blev hun optaget på Kunstskolen for Kvinder og flyttede til København for at videreudvikle sit kunstneriske virke.

Kunstskolen blev imidlertid en skuffelse, hvorimod den undervisning, Christine Larsen sideløbende modtog hos maleren J.F. Willumsen, åbnede for nye kunstneriske muligheder og retninger, som hun senere valgte at forfølge.

Trods den familiemæssige tilknytning til Johannes Larsen og sine tætte venskaber med Fynbomalerne gik Christine Larsen konsekvent sine egne veje og udviklede et selvstændigt kunstnerisk udtryk.

Inspireret af kubismen

Ud over maleri – både olie og akvarel – arbejdede Christine Larsen også med tekstil og broderi, mosaik og keramik. Hun trak sig gradvist væk fra Fynbomaler­nes naturalistiske maleri og blev i stedet inspireret af kubismen og den moderne europæiske kunst. Inspirationen kom blandt andet gennem den svenske maler Karl Isaksson og Sigurd Swane (1879–1973), som hun giftede sig med i 1910.

Ægteskabet var turbulent, men parret fik sammen sønnen Lars (1913–2002), der ligesom sine forældre valgte en kunstnerisk løbebane. Christine og Sigurd Swane blev skilt i 1920.

Trioen Karl Isaksson, Christine Swane og Sigurd Swane var stærkt inspireret af den nye franske kunst. Christine Swanes kunst koncentrerede sig i stigende grad om en systematisk udforskning af flader, former og farver. Hendes foretrukne farvepalette var præget af grøn i mange nuancer, suppleret af blå og gul i en transparent, kølig og let stil.

Farver, lys og materialer

I 1935 slog Christine Swane sig ned i Birkerød, hvor hun flyttede ind i en nybygget funkisvilla – en markant kontrast til Fynbomaler­nes forkærlighed for bondegårde og naturidyl. Siden skilsmissen i 1920 havde Christine Swane boet sammen med sin ugifte søster Rie, der holdt hus for hende, og dette tætte samarbejde fortsatte frem til Ries død i 1954. Herefter boede Christine Swane frem til sin død sammen med sin søn Lars Swane i et kunstnerisk fællesskab i Farum.

Gennem hele livet arbejdede Christine Swane seriøst og målrettet med sin kunst i en vedvarende undersøgelse af farver, lys og materialer. Hendes kunstneriske praksis var præget af fordybelse, eksperiment og en konstant udvikling af det personlige udtryk.

I 1936 blev Christine Swane medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Livet igennem modtog hun en række anerkendelser og priser, herunder Eckerbergs Medaille i 1943 og Tagea Brandts Rejselegat i 1938, og hun gennemførte desuden en lang række studierejser i både ind- og udland.