Johannes Larsen Museet i Kerteminde søger en timelønnet køkkenassistent til Kaffehuset. Sommeren nærmer sig, og derfor har vi brug for flere hænder til vores travle køkken, hvor vi arbejder med gode råvarer, madlavning fra bunden og en hyggelig atmosfære for vores gæster.
Hos os er erfaring ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, kan samarbejde med andre, er mødestabil og trives i et køkken med godt humør og højt tempo. Interesse for madlavning er en fordel, og du skal være klar på at tage fat i både de små og store opgaver i hverdagen.
Som køkkenassistent kommer du blandt andet til at hjælpe med madlavning, forberedelse og anretning, bagning samt opvask og rengøring. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at give gæsterne en god oplevelse i Kaffehuset.
Det vil være en fordel, hvis du kan starte hurtigt og har mulighed for at arbejde hen over sommeren. Timetallet varierer i løbet af året med flest timer i sommerperioden og færre timer i vinterhalvåret.
Hos os får du søde kollegaer, mulighed for at udvikle dig og erfaring med bæredygtige og økologiske råvarer fra Fyn og omegn. Du kan læse mere om Kaffehuset her.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til [email protected]
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Pernille Sommer
Køkkenchef
Tlf. 24 29 87 52 (Kaffehuset)
Gitte Poulsen
Teamleder, Kaffehuset
Tlf. 51 73 70 39
Vi glæder os til at høre fra dig!



