Elsker du bøger og kunst?
Udforsk vores udvalg af bøger, plakater, kunstkort og meget mere.
Traditionen tro fejres Johannes Larsens fødselsdag d. 27. december på Møllebakken i Kerteminde. En dag, hvor vi fejrer arven, hvorpå det nuværende museum er bygget – og et lille festligt afbræk fra julen, inden det nye år begynder. Der er gratis entré hele dagen.
Johannes Larsen 156. fødselsdag skal fejres! Og det bliver med et museum fuld af aktiviteter. På programmet er den nyligt åbnede særudstilling Trækfuglevej. I Thøger Larsens spor. Her kan du opleve fotografier af Kirsten Klein og tegninger af Steen Folmer Jensen, der har rejst i sporene af Limfjordsdigteren Thøger Larsen (1875-1928) til San Cataldo i Syditalien. Mærk den italienske stemning, når du som gæst følger i kunstnernes fodspor rundt i udstillingen.
På dagen vil der også være præsentation af et nyt værk af Fritz Syberg, herunder en lille teaser til den kommende soloudstilling i efteråret 2024 om kunstneren, Fritz Syberg. Livet vil! Præsentationen vil blive efterfulgt af fællessang, på både grønlandsk, svensk og dansk. Endnu en lille forsmag på udstillingsprogrammet for 2024-25 og hilsner til lande, der betød meget for Johannes Larsen.
Kombinér dit besøg i udstillingerne en hyggelig pause i Kaffehuset, der på dagen serverer fiskefrikadeller, smørrebrød med hønsesalat, og tapasanretning. Der vil også være kaffe og i dagens særlige anledning, fødselsdagslagkage i den hyggelige museumscafé.
Gratis entré hele dagen.
Program:
For dem, der ønsker at fordybe sig i museets særudstillinger, er der mulighed for at nyde den kommende særudstilling “Trækfuglevej “, hvor kunstnerne Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen tager dig med på en poetisk rejse i Thøger Larsens fodspor. Udstillingen kan opleves fra den 16. december til 10. marts.
Derudover kan I se eller gense “Jule- og festborde”. Hvert år op mod jul dækker Johannes Larsen Museet og skiftende kunstnere en række smukke og inspirerende jule- og festborde. I år er bordene dækket af gæsteudstilleren Lotte Freddie, Pernille Sommer, kok i Kaffehuset, museumssvært Lis Engelbreth og tidligere museumsvært Charlotte Jensen.
Kom forbi og find inspiration til dit festbord, hvor traditioner og fornyelse, kunsthåndværk og naturelementer smelter sammen.
Og lad os ikke glemme mindeudstillingen “Ida Holm Mortensen”, der med sikkerhed vil berige besøgende med værker af maleren, keramikeren og grafikeren Ida Holm Mortensen (1950-2023).
Så kig forbi og vær med til at fejre Johannes Larsens fødselsdag på en dag, der er fyldt med kunst, kultur og fællesskab på Johannes Larsen Museet.
I løbet af efteråret og vinteren stiller Johannes Larsen Museet skarpt på en af museets absolutte kernekunstnere. Særudstillingen ”Fritz Syberg. Livet vil!” er en ny soloudstilling med den kendte fynbomaler og kan opleves i Kerteminde fra oktober til slutningen af januar.
I slutningen af august blev museets kunstsamling beriget med et flot billede af Fritz Syberg (1862-1939) fra privateje i Kerteminde. Der er tale om maleriet med titlen ”Rosholts Gård”, olie på lærred, 74 x 104 cm, signeret FS og dateret 1921-23. Museet blev forud...
I museumshavens miniudstilling “De fredede, de truede og de uddøde” får du et spændende indblik i nogle af Danmarks mest fascinerende truede og uddøde dyr. Udstillingen fortæller historien om deres kamp for overlevelse og den rolle, menneskets påvirkning har haft på...