pixel

Sommerferieaktiviteter på museet

Johannes Larsen Museet i Kerteminde inviterer alle til at opleve en sommer fyldt med kreativitet, kunst og nærvær. I de smukke omgivelser på Møllebakken kan børn og voksne sammen udfolde sig kunstnerisk med kul og pastel – og lade sig inspirere af både natur og nordisk kunst.

I skolernes sommerferie, fra uge 27 til 32, kan I deltage i hyggelige tegneworkshops i museumshaven. Hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11–14 (senest start kl. 13) står undervisere klar i formidlingsteltet i museumshaven, hvor man kan prøve kræfter med kul og pastelkridt. Der er fokus på iagttagelse og fantasi – og det kræver hverken erfaring eller tilmelding. Aktiviteten koster 30 kr. i materialepris, og børn under 18 har gratis adgang til museet.

Vinterhave. Gudrun Heltoft, billedkunstner og formidlingsinspektør på Johannes Larsen Museet. Foto: Johannes Larsen Museet


I haven kan I enten tegne efter naturen eller hente inspiration fra sommerens store særudstilling Aqqut / Sti. Her skabes billeder i spændingsfeltet mellem dybsort og sartrosa. Undervisningen varetages af billedkunstnere og formidlere med stor erfaring i at engagere børn og voksne i kunstens verden – Gudrun Heltoft, billedkunstner og formidlingsinspektør på Johannes Larsen Museet, Ole Vedby, kunstner og underviser på Johannes Larsen Museet,  og Bertil Osorio Heltoft, kunstner og underviser, som er til stede og klar til at hjælpe undervejs.

Årets sommerudstilling: “Aqqut / Sti – Aka Høegh & Bolatta Silis-Høegh”
Kunstnerne Aka Høegh og Bolatta Silis-Høegh udforsker spørgsmålet: Hvordan finder man sin egen sti, når ens forældre også er kunstnere? Udstillingen vises dagligt fra kl. 10–17 og kan opleves frem til 7. september 2025.

Birth. Bolatta Silis-Høegh. Foto: Johannes Larsen Museet

Der tilbydes gratis introduktioner til udstillingen hver lørdag og søndag kl. 14 samt tirsdag og torsdag fra 1. juli til 7. august. Guiderne står klar til at fortælle om både værkerne og kunstnernes personlige fortællinger.

Jubilæumsudstilling: “Johannes Larsen i Grønland 1925”
I anledning af 100-året for Johannes Larsens rejse til Grønland vises en mindre jubilæumsudstilling med værker fra denne ekspedition. Udstillingen Johannes Larsen i Grønland 1925 kan opleves fra 21. juni til 26. oktober 2025 og præsenterer et udvalg af de akvareller, Larsen skabte under sin deltagelse i en fugleekspedition til Grønland. En unik mulighed for at dykke ned i kunstnerens møde med Arktis.

Ekspedtionen ombord Angut
Ekspedtionen ombord Angut.

Rundvisninger i Villaen, værkstedet og haven
Søndage kl. 11 kan man komme med på rundvisning i Johannes og Alhed Larsens stemningsfulde kunstnerhjem og værksteder. Her får man indblik i livet som kunstnerfamilie i begyndelsen af 1900-tallet. Mødestedet er Vinhuset.

Derudover tilbydes der særlige havevandringer i udvalgte lørdage, hvor museets guider fortæller om den historiske have og dens betydning som levende kunstværk. Havevandringer finder sted 28. juni, 19. juli, 26. juli og 23. august kl. 11.

Kirsebærfestival 2025
Et af sommerens højdepunkter er Kirsebærfestivalen den 18.–20. juli. I denne weekend udvides tegneworkshoppen til også at finde sted fredag, lørdag og søndag kl. 11–14. Desuden kan I nyde spændende rundvisninger, smagsoplevelser i museets hyggelige café, Kaffehuset.

Kirsebærfestival2025 på Johannes Larsen Museet
Kunstner Ole Vedby som Johannes Larsen i Kerteminde under Kirsebærfestivalen.

Kaffehuset – et sanseligt pusterum
Kaffehuset, museets egen café, er åben fra tirsdag til søndag kl. 10–16, med frokost fra kl. 11–14:30. Her kan familien nyde sæsonens råvarer, friskbagt kage og en afslappende atmosfære – måske endda under åben himmel i haven. Stemningen er rolig og hjemlig, og der er også tænkt på de yngste gæster.

Som noget særligt tilbyder museet en kombinationsbillet til Johannes Larsen Museet og Vikingemuseet Ladby for kun 195 kr. Tilbuddet gælder kun under festivalen fra 18. til 20. juli og kan ikke kombineres med andre rabatter. Køb din billet her.

Se flere nyheder

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommeren har for alvor indfundet sig i Kerteminde, og på Johannes Larsen Museet inviterer sæsonen til fordybelse, kreativitet og nærvær. I forbindelse med skolernes sommerferie fra uge 27 til 32 åbner museet dørene for en række oplevelser, hvor både børn og voksne kan...

En ugle fylder rundt

En ugle fylder rundt

Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.

Rylens sommertogt 2026

Rylens sommertogt 2026

Kunst, sejlads og fortællinger fra Smålandsfarvandet Den 31. maj 2026 sejler Rylen igen ud i Smålandsfarvandet med kurs mod øer, fjorde og små havne langs Sydsjælland og Lolland-Falster. De vil blandt andet besøge Omø, Agersø, Vejrø, Femø, Askø, Nyord og en række...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!