Oplevelser for hele familien i sommerferien
fra uge 27-32
Dybsort og sartrosa – kul og pastel på papir
Besøg Johannes Larsen Museet i sommerferien og prøv kræfter med tegnekul og pastelkridt.
Oplev en verden af kontraster, når du fordyber dig i spillet mellem dybsort og sartrosa – kullets intense dybde og pastellens bløde nuancer. Du kan enten male efter naturen i den smukke have, eller lade dig inspirere af de sagn og fortællinger, der knytter sig til sommerens store særudstilling, AQQUT / STI.
Hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 11 til 14 (senest start kl. 13) står undervisere i formidlingsteltet klar til at tage imod både børn og voksne. Her kan hele familien være med – uanset erfaring – og afprøve teknikker med kul og pastel. Der er fokus på nærvær og iagttagelse, på farver og former og på at skabe billeder med udgangspunkt i dét, der omgiver os.
OBS: – Ekstra åbent under Kirsebærfestivalen: fredag, lørdag og søndag 18.–20. juli, kl. 11–14
Undervisningen varetages af Gudrun Heltoft, billedkunstner og formidlingsinspektør på Johannes Larsen Museet, Ole Vedby, kunstformidler og underviser på Johannes Larsen Museet, og Bertil Osorio Heltoft, kunstner og underviser, som er til stede og klar til at hjælpe undervejs.
Det koster 30 kr. at deltage, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Det praktiske
Hvor: Museumshaven
Hvornår: Tirsdage, onsdage og torsdage kl. 11-14
(OBS: Kom senest kl. 13)
fra 1. juli til og med 7. august
Ekstra åbent under Kirsebærfestivalen: fredag, lørdag og søndag 18.–20. juli kl. 11–14
Materialepris: 30 kr. (udover entrébillet)
Gratis entré for børn og unge under 18
Ingen tilmelding eller reservation
Deltagelse efter først-til-mølle princippet
Køb én billet – oplev to museer
Udforsk både Johannes Larsen Museet og Vikingemuseet Ladby med en fællesbillet til kun 195 kr.
Gælder KUN fra 18.–20. juli 2025 i forbindelse med Kirsebærfestivalen.
Tilbuddet gælder kun ved køb af en standard voksenbillet og kan ikke kombineres med andre rabatter eller nedsatte billettyper.
Aktuelle sommerudstillinger
Særudstilling: Aqqut / Sti. Bolatta Silis-Høegh og Aka Høegh
23. maj til 7. september 2025
Hvor går din sti hen?
”Aqqut” betyder sti på grønlandsk og er titlen på sommerens store særudstilling på Johannes Larsen Museet med kunstnerne Aka Høegh og Bolatta Silis-Høegh. Et centralt spørgsmål handler om, hvordan man finder sin egen sti, når ens forældre også er kunstnere.
Åbningstider: alle dage kl. 10-17
Gratis rundvisninger i sommerferien
Introduktion til særudstillingen
Hver lørdag og søndag kl. 14
Samt tirsdag og torsdag fra 1. juli til 7. august
Kom med én af vores guider og hør mere om den aktuelle særudstilling
Mødested: Glasgangen
Tid: 14,00
Varinghed: ca. 25 minutter
Gratis, når entréen er betalt
Introduktion til Villaen og værkstederne
Søndage kl. 11
Kom med én af vores guider rundt i Larsen-familiens smukke Villa og i Værkstedet
Mødested: Vinhuset
Tid: kl. 11.00
Rundvisning i museumshaven
28. juni, 19. juli, 26. juli, 23. august
Johannes Larsen Museets have kan opfattes som stedets største kunstværk. Bygningerne, både de gamle og de nye, ligger ikke blot i haven, men de er en del af den som et organisk hele, som museet bygger videre på.
Mødested: Ved Vinhuset
Tid: Kl. 11
Varinghed: ca. 45 minutter
Gratis, når entréen er betalt

Museets stemningsfulde café i Kerteminde
Fra tirsdag til søndag fra kl. 10-16. Frokost serveres fra kl. 11-14:30
Kaffehuset er en integreret del af museumsoplevelsen. Museets besøgende er ikke bare besøgende, de er gæster i et kunstnerhjem.
I Kaffehuset vil vi gerne give vore gæster en sanselig oplevelse, der tager udgangspunkt i stedet og dets tradition. Det er forestillingen om det gode – men også enkle – liv i pagt med naturen og med årstidens råvarer, heraf urter fra museets køkkenhave, samt godt bagværk.