I Mikael Venges hjem fandtes ikke blot en samling af gamle breve, kort og fotografier, men derimod et skatkammer af fortidens minder, bevaret gennem generationer. Disse artefakter er ikke blot fysiske genstande, men snarere tidskapsler, der transporterer os tilbage til en svunden æra af menneskelige relationer, begivenheder og historiske øjeblikke.
For Mikael Venge er disse ikke blot nostalgiske papirer; de er brikker i et større puslespil af familiens arv og historie. Mikael Venges bedsteforældre, Johannes Nicolaus Brønsted (i familien kaldet ”Magisteren”) og Charlotte “Lugge” Louise Brønsted, som var Alhed Larsens lillesøster. Deres relationer til Larsens-parret og til Fynbomalerne som sådan udgør et vigtigt kapitel i den lokale og nationale historie. Historier, skrevet med blæk og bevaret på gammelt papir, fortæller os om livet i en tid præget af omskiftelser, hvor kunst, kultur og samfundets udvikling flettede sig sammen.
Mikaels ønske om at dele disse breve og fotografier med Johannes Larsen Museet vidner om en dyb respekt for familiens arv og en forpligtelse til at bevare og formidle fortiden for kommende generationer. Dermed bliver disse gamle breve og fotografier mere end blot materielle objekter; de bliver broer mellem fortid og nutid, der giver os mulighed for at fordybe os i fortællingerne om blandt andet Larsen-parret og deres familiemedlemmer.
Charlotte Louise Brønsted var en yngre søster af maleren Alhed Larsen, som var gift med maleren Johannes Larsen.
Kilder til Dansk Kunsthistorie
Brevene og dokumenterne fra fortiden giver os et indblik i tidligere tiders tanker, følelser og arbejdsmetoder. De tjener som et vindue ind i fortiden og hjælper os med at forstå vores nutid og forme vores fremtid.
Udover deres egentlige værker har mange kunstnere efterladt sig breve, dagbøger og andre optegnelser, der giver et spændende indblik i arbejdsprocessen og tankerne bag. For at sikre nogle af disse kilder igangsatte Ny Carlsbergfondet i 2015 et digitaliseringsprojekt med titlen Kilder til Dansk Kunsthistorie, KTDK. Fondet inviterede Johannes Larsen Museet til at bidrage til den offentlig tilgængelige database, og museet har indsat flere tusind digitaliserede og kommenterede breve, Johannes Larsens dagbøger samt minibiografier over personer, der optræder i disse tekster. Der er indtil nu indsat 3500 breve fra/til Fynbomalerne og 3200 biografier i databasen. Der er flere søgemuligheder i databasen, som findes her.
Fra kaos til database: Brevsamlingens proces
Men hvordan går man fra en bunke gamle papirer til en organiseret og tilgængelig brevsamling? Det er her, de dedikerede frivillige kommer ind i billedet. Med specialiserede opgaver som at læse dagbøger, undersøge kunstneres liv og håndtere generel korrespondance, sørger de for, at alt bliver håndteret med omhu og ekspertise.
På Johannes Larsen Museet er der fire frivillige, som beskæftige sig med brevsamlingen: Malene Linell Ipsen, tidligere museumsinspektør på museet, Tom Poulsen, Gitte Holmberg og Annette Mouritzen.
Først og fremmest går frivillige i gang med at sortere brevene efter afsender, derefter i kronologisk orden. Nogle gange må de kassere visse genstande for at sikre, at kun det mest relevante bevares (f.eks. en gammel Netto-avis). Efterfølgende scannes og renskrives teksterne og indføres i databasen for at sikre, at de kan bevares og deles med offentligheden.
Læs de seneste nyheder fra Johannes Larsen Museet:
