Anna Syberg f. Hansen (1870-1914)

Anna Hansen var datter af malermester Peter Syrak Hansen og født og opvokset i Faaborg i et velstående og kunstnerisk hjem. Hun fik undervisning i tegning på Teknisk Skole i Faaborg, hvor hendes far underviste. Som 19-årig rejste Anna Hansen til København for at forfølge en kunstnerisk karriere på en tid, hvor ”malende damer” ikke var velkomne på de kunstneriske uddannelser. I København havde hun selskab af sin søster Marie, der var i gang med en uddannelse som rigsdagsstenograf, veninden Alhed Warberg, som hun kendte fra Sydfyn, og som senere blev gift med Johannes Larsen, og Franziska Eriksen, Fritz Sybergs søster.

Sammen med Alhed Warberg fik hun tegneundervisning af billedhuggeren Ludvig Brandstrup og hos maleren Karl Jensen. Både Anna Hansen og Alhed Warberg var i perioder ansat på Den kongelige Porcelainsfabrik, for der skulle også tjenes penge.

Anna havde kendt Fritz Syberg, siden han som nyudlært malersvend var kommet til Mesterhuset i Faaborg. De blev gift i 1894. Syberg-parret boede i Svanninge på Sydfyn fra 1894 til 1902, hvorefter de flyttede til Pilegården ved Kerteminde, tæt på deres nære venner, Alhed og Johannes Larsen.

Blomster i akvarel
Anna Sybergs kunstneriske felt blev især akvarellen, et medie hun for alvor tog op i begyndelsen af sit ægteskab. Blomsterne blev det foretrukne motiv, og hun udviklede en fri og fabulerende skildring af blomster, som brød med den måde, blomster ellers blev malet på.

I 1898 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling med blomsterakvareller og solgte to til grosserer Hirschsprungs samling. Det blev også til stipendier fra Akademiet i 1902-03 og i 1905 modtog hun Raben-Leventzaus legat på 500 kr. Der var kort sagt en kunstnerkarriere i gang, som dog blev udfordret af alt det, der fulgte med ægteskabet med Fritz Syberg: Seks børn og ansvaret for den store husholdning og de mange gæster.

Der blev dog også tid til studierejser sammen med Fritz, bl.a. til Berlin, Firenze, Amsterdam og Paris, mens venner og familie passede børnene. I lange perioder omkring 1900 opholdt hele familien sig på Johannes Larsens families ejendom i Båxhult i Sverige, og fra 1902 – 1910 boede de om sommeren på Fyns Hoved under frie og meget primitive forhold. 

Den tomme stol
Etableringen af Faaborg Museum i 1910 gav anledning til en strid mellem Anna og hendes bror, Peter Hansen. Fabrikant Mads Rasmussen, der finansierede indkøbene til museet, overlod det til malerne selv at afgøre, hvad der skulle indkøbes. Og da malerne – alle mænd – købte ind, blev der ikke købt ret mange af kvindernes billeder. Faktisk fik Peter Hansen og Jens Birkholm ført til protokols, at de stemte imod antagelsen af arbejder af Alhed Larsen og Christine Larsen (Swane) og Peter Hansen desuden imod arbejder af Anna Syberg.

Anna skrev rasende til Peter:

”Kære Peter. Hvor du dog skaber dig. Du stemte imod mig ved Faaborg Museet ud fra høje ideelle Forestillinger om at varetage Kunstens Tarv i Danmark. ’Du ville ikke skjule for mig,’ skrev du, ’at jeg og de andre Damer ingen Betydning havde for dansk Kunst.”

På Peter Hansens store maleri af indvielsen af Faaborg Museum står Anna Sybergs stol derfor tom.

Skønne år i Italien
I november 1910 rejste hele Syberg-familien til Pisa i Italien og boede der i næsten tre år, og de var nok blevet der længere, hvis ikke Anna Syberg var blevet gravid med sit syvende barn, der blev født efter hjemkomsten i oktober 1913.

Året efter blev Anna Syberg syg. Hun led af galdesten og blev anbefalet en operation. Hun blev opereret i begyndelsen af juli 1914 og døde to dage senere af komplikationer efter operationen, blot 44 år gammel.