Peter Hansen (1868-1928)

Søn af malermester og dekorationsmaler Syrak Hansen, Faaborg, bror til Anna Syberg. Kom i 1875 som 7-årig sammen med sin bror til København for at gå i skole, og han tog præliminæreksamen (realeksamen) fra Efterslægtens Skole i 1883. Tog derefter hjem til Faaborg og gik i lære hos sin far, men rejste året efter tilbage til København for at lære hos Kristian Zahrtmann på Kunstnernes Frie Studieskoler. Her, på Studieskolens første år, fandt han sammen med Fritz Syberg, som han i forvejen kendte fra sin fars værksted, og Johannes Larsen fra Kerteminde. De tre dannede kernen i det, der senere blev kendt som ”Fynbomalerne”.

Sideløbende uddannede han sig til Rigsdagsstenograf sammen med sin søster Marie, ligesom han ernærede sig som teatermaler under sine studieår.

I 1898 blev Peter Hansen gift med Elise Neckelmann. De fik to døtre.

Faaborg, København og Italien
En central person for Peter Hansens karriere som kunstner blev forsikringsdirektør Wilhelm Hansen, der grundlagde Ordrupgård-samlingen. De to lærte hinanden at kende allerede i skoletiden og forblev nære venner. De påvirkede gensidigt hinanden, bl.a. havde de begge stor respekt for håndens arbejde, og da Wilhelm Hansen senere begyndte at samle på kunst, købte han rundhåndet ind af Peter Hansens malerier.

Selvom Peter Hansen regnes blandt fynbomalerne, var han mindst lige så stærkt knyttet til København. Hele hans skoletid foregik i hovedstaden, hvor han også fik sin kunstneruddannelse – og fra 1905 bosatte han sig på Enghavevej og boede her om vinteren, mens somrene som regel blev tilbragt på Fyn. Desuden opholdt Peter Hansen sig i Italien i flere perioder, bl.a. 1903-05.

Peter Hansens værker har næsten altid mennesker som motiv; mennesker fanget midt i deres hverdag i arbejde, i leg, i eftertanke, og han var en mester i at indfange farve, lys og bevægelse på en ny og banebrydende måde, ligesom hans beskæring af motiverne ofte var nytænkende.

”Jeg maler det, jeg ser,”
Peter Hansens maleri fra Italien med titlen ”Gødningssamlerne”, var med til at sætte skub i ”bondemalerstriden” i 1907, hvor symbolist-maleren Gudmund Hentze i sin kronik i Politiken bl.a. rasede: ”Hvad har han fået ud af at opleve det dejlige Italien, han har ikke bragt nogen stil, hverken god eller dårlig med hjem – Æselgødning har han sanket – ærlig og redelig – som hans natur er helt igennem”.

Peter Hansen på sin side havde ikke den store forståelse for hverken symbolisternes eller de andre ”ismers” projekter: ”Jeg maler det, jeg ser”, erklærede han.

I 1916 mistede Peter Hansen interessen for at male i København, motiverne talte ikke længere til ham. Han vendte tilbage til Faaborg, hvor han købte baghuset til sin fars malerforretning på adressen Lagonis Minde 7. Her indrettede han sig en lille bolig, et atelier og en lille have, og her boede og arbejdede han frem til sin død i 1928. Tidligere samme år var han blevet æresborger i Faaborg.