Alhed Larsen f. Warberg (1872-1927)

Alhed Warberg blev født som den næstældste datter i en søskendeflok på otte på godsforvalterboligen Erikshåb, der hørte under det sydfynske grevskab Schaffalitzky de Muckadell. Det var en velstående familie, og da Fritz Syberg i 1885 dukkede op på egnen som ung kunstnerspire – hans onkel var også godsforvalter i det samme grevskab – blev han ansat som tegne- og malelærer for de syv piger i Warberg-familien. Især Alhed viste både interesse og talent.

I kølvandet på Syberg dukkede også Hansen-familien (Peter, Anna og Marie – fra Mesterhuset i Faaborg) op på Erikshåb, og Sybergs ven fra Zahrtmanns Studieskole, Johannes Larsen fra Kerteminde. I fire somre sidst i 1880’erne var Erikshåb et samlingssted for de unge kunstnere, inden livet trak dem videre i nye retninger.

Alhed Warberg rejste i 1890 til København for at uddanne sig. Hun boede hos sin onkel, billedhuggeren Ludvig Brandstrup, der gav hende tegneundervisning, mens hun arbejdede på Den kongelige Porcelainsfabrik som underglasurmaler. I 1893-94 rejste hun til Italien med Brandstrup-familien, og vendte derefter tilbage til Erikshåb. Nogen egentlig kunstneruddannelse fik hun aldrig.

Et nyt liv i Kerteminde
Den livlige og udadvendte fynbomaler Peter Hansen kurtiserede Alhed ivrigt, og det var først midt i 1890’erne, at den alvorlige og tavse Johannes Larsen fik slået Peter Hansen af banen. I 1898 blev parret gift, og i sommeren 1902, efter mange års arbejdsomhed fra Johannes Larsens side, stod familiens nye hjem på Møllebakken klar til indflytning. I de følgende år blev ejendommen løbende bygget ud med gæstehus, værksted, vinterhave m.v.

Alhed Larsen havde hele tiden arbejdet med tegning og maleri, og det gjorde hun forsat – afbrudt af fødslerne af parrets første søn i juni 1899 og den anden i 1901. I modsætning til sin mand var hun udadvendt og selskabelig og blev centrum for selskabeligheden på Møllebakken.

Hjemmet og haven som det primære motiv
Som andre kvindelige kunstnere i tiden måtte hun jonglere opgaverne som hustru, mor og værtinde med ambitionen om at udvikle sig som kunstner, og det lykkedes hende gennem årene at fastholde en lille, men løbende produktion af nye værker – både oliemalerier, akvareller og, i de senere år, især pastel på papir. Motiverne blev fundet i hjemmet og haven, hvor farver og lysets spil blev udforsket.

I årene 1900 – 1906 udstillede hun fem gange på Charlottenborgs Forårsudstilling. I 1912 arrangerede hun en udstilling i Den Frie Udstillingsbygning sammen med Christine Swane, Anna Syberg og tre andre, kvindelige kunstnere.

Med tiden var Johannes Larsen meget hjemmefra på rejser, og Alhed Larsen styrede i hans fravær ”forretningen” med salg af værker, produktion af træsnit m.v., ligesom hun altid var med på råd i forbindelse med ophængning til udstillinger.

Fra hun var midt i 40’erne fik Alhed Larsen tiltagende problemer med helbredet. Hun blev ramt af den spanske syge, men overlevede. Nældefeber blev en jævnlig plage, og hun fik også hjerteproblemer. Hun døde 31. august 1927, mens Johannes Larsen var på vej hjem fra en rejse til Island.

Bogudgivelse i anledning af Alhed Larsen 150 år. Klik her